Tjekkisk/Pilzen 5 dages
Fra d. 2-7. juli var jeg sammen med Bergmann og Proschowsky taget til Tjekkiet for at køre et 5 dages MTBO løb. I Tjekkiet er sporten meget større end i Danmark, og der var derfor også både H21E, H21A, H21B og H21C, hvor vi i Danmark har en H21 klasse med 20 deltagere. For træningens skyld havde vi tilmeldt os H21E, hvor alle de skarpe og hurtige kørte.
Turen derned foregik i mine forældres gode gamle polo classic, som med tre mand, tre cykler samt bagage og telt, var godt presset. Dog ikke værre end at de modkørende biler blinkede lidt af os, fordi lygterne lyste lidt mere opad end normalt. Udover lidt kø, gik turen derned også smertefrit, og efter 12 timer kunne vi parkere på den lidt snuskede campingplads som skulle være eventcenter de næste 5 dage. Hele pladsen var booket til formålet, men da vi kom en dag tidligere var pladsen stort set tom og vi kunne i tørvejr stille vores telt med udsigt til en lille sø.
Hårdt presset polo
Det skulle imidlertid vise sig at blive en af de få stunder med tørvejr, men som campingmanden sagde, så havde vi jo et telt med sådan noget smart vandtæt stof 😉
Dagen efter kunne vi vågne op til en herlig velkomst. Bergmanns fake duffel var blevet stjålet mens vi sov (der stod to ægte northface duffels lige ved siden af), og det samme var Proschowskys toilettaske og vores køletaske. “Welcome to Czech Republic”. Det var selvfølgelig trælst, men vi fik nu også meget sjov ud af det, som da tyveriet skulle politianmeldes, hvilket sammenlagt kom til at vare 6 timer, da politiet ikke kunne snakke engelsk og derfor skulle tilkalde en tolk, hvorefter Bergmann blev hevet med på politistationen for at forklare hvad der havde været i tasken, nypris og nuværende pris, hvilket blev skrevet ned i en rapport på tjekkist med et-finger-system, som bergmann så kunne tage med hjem til sit danske forsikringsselskab, smart.
Heldigvis havde vi stadig vores cykler, så det var bare at give den gas på den første mellemdistance, som var rimelig let o-teknisk. Mit løb rakte til en 12. plads 5 min efter vinderen, hvilket jeg var meget tilfreds med, eftersom jeg havde smidt lidt tid på to poster og ikke havde de beste ben efter en uge uden så meget træning pga. studenterkørsel, translokation osv.
På vej i mål på første etape
2. etape stod på langdistance, som jeg normalt er god til, hvorfor jeg også så frem til løbet. Desværre startede jeg sent, og da det havde regnet i flere timer var skoven helt vildt fedtet og mudret, hvilket ikke lige er min bedste side, så på den konto satte jeg noget tid til, og derudover bevarede jeg ikke fokus og lavede nogle dumme fejl, hvorfor jeg skuffende endte som nr 24, 12 min efter vinderen.
3. dag stod på en sprint på 3,6 km og med ikke mindre end 22 poster. Hovedet skulle altså holdes skarpt, hvilket jeg formåede indtil post 15, hvor jeg overser post 16, 17 og 18 og kører direkte til post 19. Ikke et godt udgangspunkt for en god placering. Udover denne hjerneblødning var jeg faktisk rigtig godt tilfreds med mit løb, hvor jeg egentlig kun lavede en fejl til post 1. Med 3 manglende poster og et disk, var jeg nu ude af den samlede stilling 😦
Udover sprinten stod denne dag også på o-triathlon: 1.tur – oløb, 2.tur – svømning uden poster, 3. tur – MTBO freeorder. Dette stillede vi selvfølgelig også op i med Bergmann og hans små løbeben på første turen, Proschowsky som Michael Phelps og mig selv på sidsteturen. Mange hold havde gjort rigtig meget ud af udklædning, og langt de fleste svømmere troede fuldt og fast på 3 størrelser for små speedos var vejen til succes, så det var en festlig fornøjelse. Bergmann lagde ud med at blive slået af en pige, tilgengæld levede Proschowsky fuldt ud til de 8 OL-guldmedaljer, dermed var det op til mig at indhente de sidste par hold i front for at vi skulle slutte øverst på skamlen. Det lykkedes desværre ikke helt. Jeg tror vi blev nr 4 eller 5 men lige da starten gik begyndte vandet at vælte ned og da hele forestillingen foregik med de gode gamle klippetænger og et kontrolkort uden plastic havde jeg ikke meget mere end en klum papir med hjem, hvor løbsjuryen ikke mente de kunne se alle klip. Jeg kunne derfor skrive endnu en diskvalificering på cv’et.
Danish Junior Team klar til start
4. og 5. etape havde fællesnævneren mellemdistance og for mit vedkommende også kongebom og hovedet under armen. Jeg fandt aldrig flydet og ræsede bare afsted uden overblik. Mindre blev forvirringen heller ikke, da sidste etape, der var en jagstart, som jeg desværre ikke deltog i, havde 15 ordinære poster som skulle tages i rækkefølge og derudover 7 freeorder poster, som jeg aldrig fik overblikket over. Det blev derfor til to halvdårlige resultater, dog med enkelte gode momenter.
Udover 5 rigtige gode løb, havde arrangørerne også sørget for underholning om aftenen. Campingpladsens p-plads var blevet inddraget til et kæmpe øl-telt hvor der hver aften var højt humør og super stemning. Arrangørerne havde sørget for masser af øl, live band, retro-disko-party, typiske tjekkiske sange (som blev ved i det uendelige) og ikke mindst ølstafet. De tjekkiske ryttere gav den god gas og den store mængde indtagne øl syntes ikke at påvirke deres løb næstedag, men resulterede dog i de ondeste dansemoves til stor fornøjelse for os andre.
Ølteltet under oprejsningen
Disse fester efter hvert løb, fandt vi ud af, er en fast del af den 20 afdelinger lange tjekkiske MTBO-cup, og må formodes at være en af de væsentlige grunde til sportens store opbakning, for ikke nok med at dyrke en fed sport, så er det sociale samvær helt i top og stemningen er fantastisk.
Resultater, splittider og billeder fra arrangørerne kan ses her.
Udover deltagelse i MTBO-sportens svar på o-ringen er jeg siden sidste blogindløg blevet udtaget til den danske junior VM-hold, hvilket min søster Camilla også er. For hende er det første gang hun skal med på cyklen, men for 3 uger siden deltog hun i JWOC for det løbende folk.
Hele holdet til både junior og senior VM som afholdes i sidste uge af august i Italien kan ses her, og VM’s hjemmeside kan ses her.
Rasmus Søgaard 