Profil

Rasmus Søgaard

Fødselsdato: 14.08.91

Højde: 190 cm

Kampvægt: 74 kg

Klub: Horsens Orienteringsklub og Århus 1900 mtb

Cykelhold: Team Ride4fun

E-mail: r_soegaard@hotmail.com

Baggrund

Jeg blev introduceret til MTBO, da jeg gik på Himmelbjergegnes Natur- og Idrætsefterskole i 2008. Herefter deltog jeg i forbundsmesterskabet, hvor jeg fik en 2. plads og smag for mere. Derfor begyndte jeg at træne målrettet og deltage i konkurrencer. Siden 2009 har jeg været udtaget til det danske juniorlandshold og har deltaget i junior VM i både 2009 og 2010 samt flere afdelinger af seniorernes World Cup.

Mine hidtil bedste resultater  at blive juniorverdensmester ved VM stafet, en individuel 5. plads ved sprintdistancen i junior VM 2011 samt en 13. plads til en senior World Cup.

Træning

Jeg træner mellem 9 og 20 timer om ugen. I sommeren 2012 startede jeg på Ingeniørhøjskolen i Århus for at studere bygningsdesign. Det tager en del tid, hvorfor det kan være en udfordring at få det hele til at gå op med træning, konkurrence og skolearbejde. For at få struktur på træningen har jeg i samarbejde med min personlige træner Harald Hermanrud udarbejdet en træningsplan, som både byder på styrketræning, intervaller, langkøringer og distancetræninger, herunder en del på landevej. Som noget nyt er jeg også begyndt at arbejde sammen med Søren Strunge, da han er meget klog på mtbo-teknik.

Som et led i træningen deltager jeg ofte i diverse MTBO, MTB og landevejsløb i både Jylland og på Sjælland, for både at blive skarpere på orienteringen og få konkurrencetilvænning.

Målsætning

Jeg er den eneste i Horsens, der dyrker MTBO, men jeg har ingen vanskeligheder ved at sætte mig mål og træne hårdt for at nå dem. Min målsætning for 2013 er at komme tilbage i god form efter et år med et brud i mit venstre knæ og en punkteret lunge. Jeg tror dog på det nok skal lykkedes, så jeg træner målrettet for at køre i top 15 til dette års VM.

Skriv en kommentar