Sæsonstart med sejr
I søndags kørte jeg Fitness.dk løbet i Slagelse. På forhånd var jeg meget usikker på min form og mit knæ, og om jeg overhovedet kunne gennemføre, og derfor var jeg heller ikke forhåndstilmeldt. Efter en tur på raceren om lørdagen, hvor jeg fik godt ondt i knæet bestemte jeg mig dog for at tage med alligevel og prøve knæet af, dog kun på den korte ”børnebane” på 57 km og ikke den lange 76 km, som jeg kørte sidste år.
Vejret var rigtig flot allerede fra morgenen af, så den langærmede cykeltrøje blev liggende i bilen. Startskuddet lød kl. 10.05 hvorefter vi skulle køre et 4 km startloop, inden vi kom ind på den knastørre 19 km omgang, som jeg skulle køre 3 gange. Selvom jeg på forhånd havde bestemt mig for ikke at skulle ligge og trække feltet, kom jeg først ind på ruten, som startede med en singletrack sektion. Her var der kun 2 der kunne hænge på, som så også smuttede forbi mig, da jeg tabte kæden lige inden det første grusvejs stykke. De blev dog hurtigt hentet igen, og da ingen af dem rigtig gad trække trak jeg bare fra under halvvejs på første omgang. Herefter kørte jeg alene hele vejen, hvilket, måske i kombination med dårlig form, gjorde at jeg på sidste omgang var rimelig stegt, hvilket også kunne ses på min omgangstid som var 5 min langsommere end 2. omgang. Jeg kom dog i mål til sejr i tiden 2:36 og kunne herefter gå ombord i det store kagebord der altid er til denne sæson åbner.
Ligesom sidste år var min ryg rimelig smadret, men knæet havde det godt, så det var fedt at komme i gang igen og få en positiv oplevelse – og så en sejr i første konkurrence for 1900 mtb.
Så nu håber jeg bare, at knæet holder til næste weekend, hvor der er MTBO Camp på Nordsjælland.
I øvrigt vandt Benjamin Justesen herrernes sportsklasse (76km), mens Rikke Kornvig vandt damernes sportsklasse (57 km).
/Rasmus
Vasaloppet – 90 km på langrend
Her kommer en noget forsinket beretning fra vasaløbet.
I uge 9 var jeg sammen med min far, søster, Mette Henriksen og Andreas Proschowsky taget til Sjusøen i Norge for at få noget træning på ski. Turen udsprang dog af at vi alle havde tilmeldt os mandagens åbent spor til Vasaloppet.
På forhånd vidste jeg ikke hvad jeg kunne forvente mig. Jeg havde aldrig løbet så langt på langrend før, og min højre albue var blevet lidt øm igen, så jeg skulle bare under 8 timer, idet dette var min fars mål. Til åbent spor kan man starte over 2,5 time fra kl. 7, men langt de fleste valgte at starte kl. 7, så da jeg startede 7.21 nåede jeg at løbe 1 km før jeg stod helt stille i en gigantisk kø. Der gik længe inden jeg kunne køre nogenlunde frit, og hyppige sporskift var i lang tid et nødvendigt element for at kunne køre i et fornuftigt tempo.
Lige en heikpter på vejen, standard 😉
Efter den først bakke gik det stort set ned af hele vejen til mål, dog med enkle mindre bakker, men det kombineret med gode spor betød at benene var overflødige. Det var bare at gå i gang med dobbelt stavtag og så presse igennem. De få bakker kunne jeg dog ikke tage kun i armene, og da jeg ikke havde fået smurt nok fæstevoks under skiene var nødt til to gange at stoppe op for at smøre.
Efter 2 timer begyndte det at sne kraftigt så sporene sneede til, hvorfor der kun var et okay spor og et som til nøds kunne bruges til at overhale i, men det gjorde at sporene blev noget langsommere end de to første timer. Efter 6 timer og 41 minutter lykkedes det dog at komme i mål, hvor jeg blev speaket som verdensmester i mtbo og blev interviewet. Det var meget fedt.
Proschowsky som var startet senere end mig kom i mål ret kort tid efter mig og slog mig også med 13 min, lidt ærgerligt, men forventet da han er i noget bedre form end mig. Alligevel blev jeg dog anden bedte H21 fra DK i mandagens åbne spor og nr. 6 af alle fra DK.
Egentlig var løbet ikke så hårdt og jeg følte godt jeg kunne have kørt hurtigere, men det ved jeg til næste år, hvor det nok godt kan tænkes, at jeg skal køre det igen.
I ugen efter vasa tog vi som nævnt til Sjusøen for at få nogle flere timer i bogen. Vi havde en hel uge med rigtig flot vejr og høj sol. Desværre sneg temperaturen sig i solen op mod de 17 grader, så sporene blev lidt tunge og isede op af dagen. Sporene blev dog kørt rigtig flot op, og da jeg skøjtede hele ugen skulle jeg heldigvis ikke tænke på fæste og klister.
Lækre spor og lækkert vejr.
De sidste to dage blev det dog minusgrader igen, men stadig med skyfri himmel, så det var helt perfekt, og vi sluttede af med at køre til Lillehammer og køre lidt rundt på det olympiske stadion.
Nu er der ikke mere ski for i år, men cykelsæsonen nærmer sig også hastigt, så jeg må hjem og se om knæet holder. På ski var der heldigvis ingen problemer, så jeg krydser fingre for at træningen snart er på fuld tryk igen.
Lidt fordele skal der være.
/Rasmus
Rasmus Søgaard 