Ny låge i stalden
Ja da, noget af det bedste der findes er at få en ny cykel, og det har jeg lige fået, eller købt er måske mere rigtigt, men ikke destro mindre ejer jeg nu en cykel mere, og hvilken en. Jeg har længe været på udkig efter en fullsuspension mtb (jeg har solgt min cupe), da jeg til juni rejser til USA for at køre mtb i to måneder, så da jeg i søndags så en knap et år gammel Cannondale Scalpel kunne jeg simpelthen ikke lade være med at tage ud og se den for derefter at købe den.
For mig er en Scalpel en af de fedeste fully’er, da den ikke har noget hængsel ved krankboksen. Den er lavet så den bare flexer i carbonen, hvilket gør den lettere – OG så meget mere liret 😉
Her kommer lige en spec liste
Stel: Cannondale Scalpel 2011, BallisTec Hi-MOD, Zero Pivot, BB30
Forgaffel: Lefty Speed PBR Lite
Bagdæmper: Rock Shox Monarch RT3
Bagskifter: Sram XX, 10 speed
Forskifter: Sram XX
Trigger: Sram XX
Bremser og skiver: Sram XX
Krank: FSA Afterburner 386 med 2-klinge setup
Forhjul: DT Swiss XCR 1.7
Baghjul: Spinergy Disc
Sadel: Token
Styr: Token Carbon
Barends: Ritchey WCS
Her de sidste par dage har jeg så testet den lidt på de fede spor i Varde grusgrav og i Blåbjerg, da jeg var i sommerhus med en kammerat, og jeg kan kune sige at den bare køre pisse godt. Den mærkes ikke som andre fullyer når man står og accelererer, hvor den virker stiv, men når man kører over rødder og huller flexer bagstellet, så den lige tager de værste rystelser. Lefty forgafler kører også rigtig godt, så selvom det ser mærkeligt ud så er det fedt at køre med.
Mit første indtryk af den er derfor kun positivt, og jeg glæder mig til at komme ud og køre noget mere på den 🙂
/Rasmus
MTBO Camp 2012
Fra d. 30. maj til 3. april deltog jeg i den årligt tilbagevendende sæson åbner for mtbo folket, MTBO Campen, som i år havde base i Hillerød. MTBO Campen er en hyggelig måde at starte sæsonen på, da der både er konkurrencer men også træninger så man har mulighed for at komme ind på kortet igen efter en lang vinterpause, hvor der for mange og i hvert fald for mit eget vedkommende ikke har været mange o-tekniske træninger. Herudover er campen ofte velbesøgt med deltagere fra Sverige, Finland, Østrig, Rusland, England, Tyskland, Schweiz og sikkert nogle jeg har glemt. Men det betyder at man lige får snakket med nogle af konkurrenterne og får et lille indblik i hvordan deres vintertræning er gået.
Fredag aften åbnede campen med en natsprint i Præstevang, hvor jeg egentlig havde et okay løb udover nogle fejl ved nogle stier som ikke var på kortet og en sti som var forsvundet i fældede træer. Jeg følte jeg havde okay ben, så det var bare at lade orienteringen styrer farten. Som noget nyt kørte vi med det touch free SportIdent Active Card, som er kendt fra ski-orientering. Det er en enhed lidt ligesom Emit, hvor man kan klippe posterne uden at skulle stemple dem. Med Active Card Skal man bare indenfor en raius på 60 cm for at klippe posten, hvor brikken så kvitterer med blink og en “bib” lyd. Posterne kan registreres med op til 40 km/t hvilket er en spor fordel i mtbo. Personl.igt fik jeg dog ikke det bedste forhåndsindtryk, da min enhed gik i stykker på strækket fra sidsteposten til mål, hvorfor min tid ikke kunne registreres.
Lørdag formiddag stod programmet noget usædvanligt for MTBO Campen på et World Rankig Event (WRE) i Gribskov Midt. På forhånd havde jeg lagt fokus på denne konkurrence samt søndagens WRE. Jeg havde derfor analyseret de to terræner og tilpasset min o-teknik til konklusionen for terrænanalysen. Henover vinteren har jeg sammen med Søren Strunge ændret min o-teknik, og lørdagens mellem distance car derfor første test af o-teknikken i en konkurrence. Og heldigvis fungerede min taktik rigtig godt og jeg kunne køre en 9. plads hjem 3.21 efter vinderen Jussi Laurila. Jeg mistede tid på 3 poster hvor jeg ikke fik taget det helt rigtige vejvalg, men jeg udførte min plan, hvilket var mit fokuspunkt.
Om eftermiddagen var der træning i Stenholt Vang.
WRE mellemdistance kortet
Søndag stod den igen på WRE, denne gang langdistance, og igen kørte jeg overordnet rigtig godt. Jeg følte ikke helt jeg havde hul igennem til stægerne og laver kun 2 rigtige fejl ved post 6 og 17, hvor jeg den ene gang kører på en sti der ikke er på kortet og må vende om og hvor jeg anden gang kører lige fordi den sti jeg skal ind af uden at se den. Mit løb rakte til en 11. plads, hvilket jeg var okay tilfreds med eftersom min form ikke er helt som den skal være.
Mandag skulle vi både køre mellemdistance i Tokkekøb og sprint i Gadevang. På mellemdistancen var der massestart men igen gaflinger, så Proschowsky og jeg vælger at starte for os selv, henholdsvis 3 og 4 mine efter feltet, for at træne vores o-teknik og ikke kroge-teknik. Udover et stræk hvor jeg har hentet en og lige hænger en lille smule laver jeg ingen fejl og kører rigtig godt indtil strækket til næstsidste posten hvor jeg mister en klingebolt og brækker mellemklingen på vej op af en bakke. Med denne defekt kunne jeg ikke cykle på min cykel og måtte udgå, men med et godt løb i bagagen.
Desværre havde jeg mit krankværktøj derhjemme og jeg kunne derfor ikke skifte klingen. Derfor fik jeg lov at låne Lasse Pedersens nye 29” hardtail, en Merida Big Nine. På nær en enkelt post hvor jeg tror jeg er på vej til den næste post og derfor ikke lige fatter hvor jeg er kører jeg et godt o-teknisk løb. Jeg er normalt ikke så godt på sprint så jeg holder lidt igen for at få flyd, og farten stiger ikke af at jeg på vej til post 9 ud af 16 knækker ventilen på baghjulen og indkasserer et meget fladt dæk. Da jeg kun har lånt cyklen har jeg ingen 29” slange med ud og må derfor nøjes med min 26” latex slange som ikke er meget for at strække sig 3” ekstra, og da dækket falder af fælgen bare man kigger på det bleve det ikke denne mandag eftermiddag jeg slår rekord i hurtigste slangeskift. Små 20 min og mange bandeord tager det og motivationen for at kører stærkt er forsvundet sammen med ventil hovedet. I mål tænker jeg så: “Halløj, nu får jeg sikkert “præmien” for langsomste tid”, men nej. Selvfølgelig er der en finne som har kørt langsommere end mig, og mens jeg skriver dette kan jeg se, han er blevet tager ar resultatlisten, hvad sker der for et lorteløb??!!
Sidstedagen tirsdag stod på ultra langdistance med fællesstart, en distance jeg normalt synes er rigtig god, men efter 4 poster kan jeg mærke at knæet ikke er helt godt. På gårsdagens sprint kunne jeg også mærke det, men jeg troede det ville gå over. Det gjorde det desværre ikke og jeg vælger at køre hjem, da jeg ikke umiddelbart tror at mit knæ har godt af 2 timers ræs mere.
Resultatmæssigt var det ikke de bedste 5 dage for mit vedkommende, men jeg fik trænet en masse o-teknik, hvilket er vigtigt for mig, da det er her jeg tidligere har haft min svaghed, så set med de briller, var det 5 gode dage med gode baner, og heldigvis var årets sæsonmål ikke at vinde campen. Nu er det bare at arbejde videre med o-teknikken og formen, så jeg er klar når starten går til årets første World Cup i Tjekkiet d. 5 maj.
Alle tider og baner kan ses her.
Rasmus Søgaard 